Hvis du overvejer at udvide din virksomhed, så den også dækker Sverige, er det en god idé at stifte et svensk selskab. Der findes to selskabsformer, der minder om de danske ApS og A/S, som er de selskabsformer, vi har herhjemme, der har begrænset krav omkring hæftelse og indskudskapital:
- Aktiebolag – minder om det danske ApS
- Publica Aktiebolag – minder om det danske A/S
I Danmark kræver det 40.000 kr. i rede kontanter eller værdier, når du skal stifte et Anpartsselskab. Du kan også kombinere det, så du indskyder både penge og aktiver, når du skal stifte et ApS. Det er dog nødvendigt, at du anvender en vurderingsberetning fra en revisor, hvis du indskyder aktiver i selskabet.
Et Aktieselskab kræver 400.000 kr. i indskud, og her fungerer samme regler omkring aktiver og rede penge, som det er tilfældet, hvis du ønsker at oprette et ApS.
Kan jeg stifte et selskab i Sverige?
Hvis du er dansk statsborger, kan du ikke bare stifte et svensk aktieselskab i Sverige, ligesom du kan stifte et Anparts- eller Aktieselskab herhjemme. Det kræver, at du har et e-ID, hvis du skal stifte et svensk selskab – og det udstedes udelukkende til svenske statsborgere og eksempelvis advokater.
Det betyder altså, at du er nødt til at have fat i en advokat eller revisor, hvis du vil stifte et svensk selskab. Du kan enten vælge at hyre en advokat eller revisorer på egen hånd, eller du kan gøre brug af en tjeneste som JUF.dk, hvor du kan få tilbud fra forskellige udbydere. Få 3 tilbud på revisorer på JUF.dk.
På den måde er det nemt at finde en advokat, som kan hjælpe dig med at udvide forretningen til Sverige ved at stifte et svensk selskab – og det gælder, uanset om der er tale om et Publ eller et Aktiebolag.
Sverige vs Danmark: 3 forskelle i lovgivningen
Hvis du seriøst overvejer at gøre alvor ud af dine planer om at stifte et selskab på den anden side af Øresund, er der en række forskelle, du bør være opmærksom på. Herunder finder du tre forskelle på et dansk og et svensk selskab.
#1: Forskellige kapitalkrav
Der er forskellige krav til selskabskapitalen i Danmark og Sverige. I Danmark skal du indskyde hhv. DKK 40.000 for et anpartsselskab og DKK 400.000 for et aktieselskab. I Sverige skal du indskyde SEK 50.000 for et aktiebolag samt SEK 500.000 for et Publ.
#2: Krav om suppleant i Sverige
Ifølge den danske selskabsret, er det lovligt udelukkende at have én direktør i et anpartsselskab. Hvis du ønsker kun at have én direktør i et svensk selskab, er det et lovkrav, at der også udpeges en person, som kan være suppleant.
Dette er dog ikke et krav, hvis der er tre personer i selskabets ledelse. Der skal altså minimum være tilknyttet to personer i et svensk selskab, imens der i Danmark kan nøjes med én.
#3: Du skal have tilknytning til Sverige
Der skal være én person, som er bosat i Sverige, tilknyttet dit svenske selskab. Det betyder, at du skal have en svensk statsborger eller en advokat til at stifte dit svenske selskab, ellers kan det ikke lade sig gøre.