Skriv en god jobansøgning: 5 gode råd, der øger dine chancer

5 tips til den gode jobansøgning.
5 tips til den gode jobansøgning.
Øg dine chancer for at komme til jobsamtale ved at benytte disse 5 råd til at skrive en en god jobansøgning.

Når du skal søge job, er det vigtigt, at du har sat sig grundigt ind i, hvilken virksomhed du søger hos. Du får ikke succes, hvis du blot sender en generisk jobansøgning, som i princippet kunne sendes til alle virksomheder.

Der findes masser af jobportaler i Danmark, som du kan gøre brug af, når du skal finde drømmejobbet. Hvis du vil have succes med din jobsøgning, er det dog nødvendigt, at du bruger tid på at gøre din jobansøgning unik, så den fremstår spændende og målrettet.

I denne artikel får du en lang række gode råd til, hvordan du lander drømmejobbet gennem en veludført og -overvejet jobansøgning. Der er en række simple kneb, du med fordel kan gøre brug af, hvis du vil højne dine chancer.

#1: Sæt dig ind i virksomheden

Først og fremmest er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i virksomheden, dens værdigrundlag og hvilke behov de har. Inden du begynder at skrive din jobansøgning, er det en god idé at ringe til dem og stille dem 3-5 spørgsmål, hvor du virker interesseret i virksomheden.

De informationer du får ved at snakke med dem telefonisk, kan du benytte dig af i din jobansøgning, og danne dig et indtryk af hvordan du skal formulere dig, så det du skriver ikke fejlfortolkes.

Hertil kan du koble informationerne op på dine kompetencer og færdigheder og vinkle det så det står klart og tydeligt at du kan dække virksomhedens behov.

#2: Vær tålmodig, det tager tid at skrive en god jobansøgning

Selv for den mest garvede vil det tage tid at skrive en god jobansøgning. Det er ikke let og kræver en del research og træning, hvorfor du bør væbne dig med tålmodighed. Når du forhaster eller stresser over noget, vil det komme til udtryk i din ansøgning.

Derfor bør du gå igang med din ansøgning i god tid, og tage dig den tid det tager. Start eventuelt med at brainstorme og lav et udkast. Start forfra hvis du har behov for dette og læs gerne korrektur eller få hjælp af en ven til dette.

Det kan være en god idé at en i din omgangskreds til at læse din jobansøgning igennem for eventuelle fejl, for at være sikker på om det du skriver giver mening og at dit budskab står skarpt. Husk at være åben overfor den kritik du får.

#3: Undgå djævleord og unødvendige floskler

Undgå at benytte metaforer, såsom at du er god til at have mange bolde i luften på en gang. Det duer ikke. Det samme gør sig gældende med for mange unødvendige fyldord og tillægsord (djævleord), som for eksempel nemlig, bare, meget, altså, denne og så videre.

Vær konkret og direkte i dit sprog, så står dit budskab tydeligere. Metaforer, floskler og lignende har modstat effekt hos modtageren, som vil tænke at du har spildt pladsen til fordel for saglige, stærke argumenter.

#4: Ud med janteloven, men undgå pral

Du må gerne skrive at du er god, og at dine kompetencer matcher stillingen, hvorfor virksomheden bør vælge dig. Du bør dog undgå at prale, hvor du ikke har noget at bakke det op med.

Skriv en motiveret ansøgning, hvor du kommer med konkrete eksempler for hvordan du har opnået resultater på en tidligere arbejdsplads. Fortæl at du startede som flaskedreng i brugsen som ung knægt, hvor du i dag er ansvarlig for kiosken.

#5: Anvend konkrete eksempler

Når du skal skrive en god jobansøgning, er det vigtig, at du bakker din motivation op med eksempler fra praksis. Skriver du eksempelvis, at du er analytisk i din tilgang til arbejdet, bør du komme med et konkret eksempel på dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like
Read More

It-supporter: Hjælp virksomheder med support og vedligeholdelse af it-løsnignen

Som it-supporter kan du besidde mange stillinger. Du kan enten få job hos en virksomhed, som har brug for en teknisk dygtig person, der kan varetage og supportere deres it-løsninger. Du kan også få job hos en virksomhed, der tilbyder it-support, hvor du får mange forskellige opgaver. Læs mere om, hvordan du lander et job som it-supporter her.
Read More
Read More

2 tips til dig som er jobsøgende

Det kan være en svær tid for mange, når man er jobsøgende. Pludselig er der ingen struktur i hverdagen, hvilket kan være til besvær for mange. Hvad skal man stå op til – og hvordan skal man få dagen til at gå? Selvfølgelig kan det også være frustrerende for mange ikke at have deres sædvanlige indkomst. Hvordan kommer man hurtigt videre til det næste job? Vi giver dig nogle tips her i artiklen.
Read More